Søvnproblemer hos børn kan skyldes mange ting – her får du nogle gode råd
Når sengetid bliver ved med at trække ud, kan det være frustrerende for hele familien. Måske har dit barn svært ved at falde i søvn, vågner mange gange i løbet af natten eller har svært ved at finde ro, når hovedet rammer puden.
Børns søvn kan påvirkes af mange forskellige ting. Det kan være døgnrytme og vaner, overtræthed, skærm og mange indtryk, tanker og bekymringer – eller noget så enkelt som sult og tørst.
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at skabe gode rammer omkring dit barns søvn. Her ser vi nærmere på nogle af de mest almindelige årsager til søvnproblemer hos børn og på, hvad der kan hjælpe, når barnet har svært ved at finde ro ved sengetid.
Døgnrytme og gode vaner
Børn trives ofte med genkendelighed. Faste tidspunkter for opvågning, måltider, lur og sengetid kan hjælpe kroppen med at forstå, hvornår det er tid til at være vågen – og hvornår det er tid til at sove.
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet regelmæssige tidspunkter for sengetid og opvågning som en del af gode søvnvaner. Faste og forudsigelige rutiner omkring sengetid kan samtidig være med til at skabe tryghed og understøtte en regelmæssig døgnrytme.
Det betyder ikke, at hele familiens hverdag skal være minutiøst planlagt. Men hvis sengetiden varierer meget fra dag til dag, kan det være sværere for barnet at finde en naturlig rytme.
En god søvnrutine kan være noget så enkelt som:
Nattøj → tandbørstning → toilet → dæmpet lys → Hush Little One tyngdedyne → historie → godnat.
Når den samme rækkefølge gentages igen og igen, bliver den efterhånden et genkendeligt signal om, at dagen er ved at slutte.
Pas på overtræthed
Det kan virke logisk, at et meget træt barn automatisk falder hurtigt i søvn. Men sådan fungerer det ikke altid.
Et barn, der har været vågent for længe, kan blive uroligt, irritabelt eller få svært ved at finde ro.
Prøv derfor at lægge mærke til dit barns egne træthedssignaler. Måske bliver barnet mere stille, gaber, mister koncentrationen eller søger mere fysisk kontakt.
Det kan være tegn på, at det er tid til at begynde putterutinen.
For mindre børn anbefaler Sundhed.dk's Patienthåndbogen blandt andet, at man er opmærksom på barnets træthedssignaler og forsøger at undgå, at barnet bliver overtræt.
Skærm, leg og mange indtryk
En travl dag slutter ikke nødvendigvis, bare fordi barnet kommer i seng.
Film, spil, YouTube, mobiltelefoner og tablets kan give mange indtryk lige inden sengetid. Det samme kan vild leg, høj aktivitet eller en masse nye oplevelser.
Derfor kan det være en god idé at skabe en roligere overgang til natten.
Sluk skærmene. Dæmp lyset. Tal lidt mere sagte. Læs en historie eller sæt jer sammen et øjeblik.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke bruger skærm op til sovetid, og at skærme holdes ude af soveværelset om natten.
Det handler ikke om, at skærme nødvendigvis er “forkerte”. Det handler om at give hjernen mulighed for at komme ned i gear, inden det er tid til at sove.
Når hovedet er fyldt med tanker
Nogle gange er kroppen træt, mens hovedet stadig er vågent.
En konflikt i skolen, noget spændende der skal ske dagen efter, en bekymring eller bare en masse indtryk kan fylde, når der endelig bliver stille.
Prøv derfor at give barnet mulighed for at fortælle lidt om dagen.
“Er der noget, du tænker på?”
“Er der noget, du glæder dig til i morgen?”
“Er der noget, du er bekymret for?”
Når tankerne får lov til at komme ud, kan det for nogle børn være lettere at lægge dem fra sig igen.
Det kan også hjælpe at fortælle barnet med rolige ord, hvad der skal ske:
“Nu tager vi nattøj på. Så børster vi tænder, læser en historie under tyngdedynen og så er det tid til, vi skal sove.”
De samme ord, den samme rækkefølge og en rolig stemme kan blive små signaler til kroppen om, at nu er dagen slut.
Sult og tørst kan også holde barnet vågent
Et barn, der er sultent eller tørstigt, kan naturligvis have svært ved at falde til ro.
Hvis dit barn ofte bliver sultent omkring sengetid, kan det være værd at se på, om aftensmaden ligger for langt fra sengetid, eller om barnet har brug for et lille mellemmåltid.
Samtidig er det en god idé at undgå meget store måltider lige inden sengetid. Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet at undgå store mængder energi- og fedtrig kost før sengetid.
Skab et behageligt soveværelse
Soveværelset må gerne føles som et sted, hvor kroppen automatisk begynder at falde til ro.
Et godt sovemiljø er gerne mørkt, roligt og behageligt tempereret. Tænk også over, om der kommer lys eller støj ind udefra, og om værelset er fyldt med ting, der kan holde barnet stimuleret.
Sundhed.dk anbefaler også, at soveværelset til mindre børn er mørkt, roligt og ikke for varmt. [Sundhed.dk – Søvnmønster hos børn under 3 år]
Og så er selve sengen selvfølgelig vigtig.
En god dyne skal føles behagelig og tryg – og en tyngdedyne fra Hush Little One kan være med til at skabe en ekstra følelse af ro omkring sengetid.
Hush Little Ones tyngdedyner til børn er udviklet med fokus på den trygge og rolige søvnoplevelse. De fås I tre forskellige udgaver: Tyngdedyne Baby, Tyngdedyne Junior og Tyngdedyne Junior Plus. Det gør, at der er mulighed for at finde en løsning, der passer til barnets alder og behov.
Tyngdedyner som en del af den rolige putterutine
For nogle familier bliver dynen en naturlig del af det ritual, der fortæller barnet, at dagen er slut.
Nattøj på. Lyset dæmpes. Historien læses. Barnet puttes under dynen – og der bliver stille.
Her er en Hush Little One tyngdedyne en del af den genkendelige ramme omkring sengetid.
Sundhedsstyrelsen har nævnt et månedsblad, der henviser til tyngdedynen som ét af flere søvnhygiejniske tiltag, der kan afprøves ved søvnproblemer hos børn og unge.
Husk blot at kigge på hele søvnrutinen når et barn har svært ved at sove, da der er flere tiltag, der kan spille sammen som f.eks. bekymringer, der skal tales om eller roligere aktiviteter før sengetid osv.
Hvad gør man, når barnet bare ikke kan falde i søvn?
Nogle gange kan man ende i en situation, hvor både barnet og forælderen bliver mere og mere frustrerede.
“Nu er det altså tid til at du skal sove.”
“Prøv at se, om du ikke kan lukke øjnene.”
Og jo mere man prøver, desto mere vågen bliver barnet.
Hvis putningen er kørt fast, kan det for nogle børn hjælpe at tage en kort pause. Stå op sammen, hold lyset dæmpet og lav noget stille. Læs måske et par sider i en bog eller sid lidt sammen.
Når barnet igen virker søvnigt, kan I prøve sengen igen.
Målet er ikke at gøre sengetid til endnu en kamp.
Din egen ro betyder også noget
Det er svært at være den rolige voksne, når klokken er mange, barnet stadig er vågent, og man selv bare længes efter at komme i seng.
Men hvis du kan, så prøv at sænke tempoet sammen med barnet.
Tal langsommere. Bevæg dig roligere. Dæmp lyset. Træk vejret dybt.
Børn mærker ofte stemningen omkring sig, og en rolig voksen kan være en vigtig del af den rolige overgang til natten.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal være perfekt.
Der findes aftener, hvor putningen går helt galt. Aftener hvor alle er trætte, og ingen har mere tålmodighed tilbage.
Det er også en del af hverdagen i en børnefamilie.
Når målet ikke er den perfekte nat
Hvis du tænker “mine børn kan ikke sove”, kan det være fristende at lede efter én bestemt løsning.
Men børn er forskellige, og det, der virker for ét barn, virker ikke nødvendigvis for et andet.
Måske er det en mere fast døgnrytme. Måske er det færre indtryk inden sengetid. Måske er det en samtale om noget, der fylder. Måske er det et mørkere soveværelse eller en mere genkendelig putterutine.
Og for nogle børn kan en tryg Hush Little One tyngdedyne blive den perfekte del af det faste ritual, der hjælper barnet med at forbinde sengen med ro og afslapning.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at barnet falder i søvn på rekordtid.
Det vigtigste er at skabe en tryg, rolig og genkendelig overgang fra dag til nat.
Ofte stillede spørgsmål om søvnproblemer hos børn
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn ikke kan sove?
Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn, kan det være en god idé at begynde med nogle få ændringer ad gangen. En nogenlunde fast døgnrytme, en genkendelig putterutine og rolige omgivelser omkring sengetid kan være med til at skabe mere ro.
Hvordan kan jeg skabe en god putterutine?
Børn trives ofte med genkendelighed. Prøv derfor at gøre putningen så ens fra aften til aften som muligt – for eksempel nattøj, tandbørstning, en historie og derefter godnat.
En Hush Little One tyngdedyne kan også blive en naturlig del af den faste putterutine, hvor barnet forbinder dynen med at putte sig og finde ro.
Kan skærm give søvnproblemer hos børn?
Skærm, leg og mange indtryk tæt på sengetid kan gøre det sværere for barnet at falde til ro. Prøv derfor at skrue ned for skærm og aktiviteter inden sengetid og giv i stedet hjernen tid til at lande med dæmpet lys, en historie eller en stille snak.
Hvordan ved jeg, om mit barn er overtræt?
Et overtræt barn falder ikke nødvendigvis lettere i søvn. Nogle børn bliver i stedet mere urolige, irritable eller har svært ved at finde ro.
Prøv at lægge mærke til barnets egne træthedssignaler og find et tidspunkt, hvor putningen stadig føles rolig og overskuelig.
Hvad gør jeg, hvis mit barn ligger og tænker på en masse?
Nogle gange er kroppen træt, mens hovedet stadig er vågent. Det kan være tanker om skolen, venner, noget der er sket i løbet af dagen eller noget, der skal ske i morgen.
Giv plads til en lille snak inden sengetid. Spørg for eksempel: “Er der noget, du tænker på?” eller “Er der noget, du glæder dig til eller er bekymret for i morgen?”
Hvordan skaber jeg et godt soveværelse?
Et roligt soveværelse kan give barnet gode rammer for at falde til ro. Tænk gerne på at det skal være mørkt, støjfrit og med en behagelig temperatur, og fjern gerne så vidt muligt ting, der kan forstyrre eller stimulere barnet.
Det kan også være rart med en dyne, der føles behagelig og tryg. En Hush Little One tyngdedyne være en del af de rolige rammer omkring sengetid.
Hvad gør jeg, hvis putningen går i hårdknude?
Hvis barnet har ligget længe uden at kunne falde til ro, kan det nogle gange hjælpe at tage en kort pause fra selve putningen. Stå op et øjeblik, hold lyset dæmpet og lav noget stille sammen, inden I prøver igen.
Målet er ikke, at sengetid skal blive en kamp, men at barnet får mulighed for at finde ro igen.
Hvordan kan jeg selv hjælpe mit barn med at finde ro?
Din egen ro kan også være vigtig omkring sengetid. Det kan være svært, når klokken bliver mange, og barnet stadig er vågent, men prøv så vidt muligt at sænke tempoet og stemmen.
Tal roligt, bevæg dig langsommere og gør putningen så forudsigelig som muligt. Du behøver ikke have en perfekt putning hver aften. Nogle aftener går bare lidt mere kaotisk end andre.
Hvad hvis mit barn stadig har svært ved at sove?
Søvnproblemer hos børn kan have mange forskellige årsager, og der findes ikke én løsning, der virker for alle. Hvis problemerne fortsætter over længere tid, påvirker barnet i hverdagen, eller du som forælder bliver bekymret, kan det være en god idé at tale med egen læge eller sundhedsplejersken.
Skab ro og tryghed ved sengetid for hele familien med en tyngdedyne fra Hush Little One.
Find vores kvalitetstyngdedyner til børn i Oeko-Tex-certificeret bomuld her.
Vores tyngdedyner til ansvarligt produceret i Polen på vores egen systue. Scroll længere ned en tyngdedynen og læs mere her.