Historien fra vores hænder til jeres hjem

Hush Little One er for os meget mere end et brand, vi har overtaget. Det er en historie, vi længe har været en del af bag kulisserne. Vi har valgt at føre rejsen videre, fordi vi kender hvert eneste produkt indgående – det er nemlig os, der har stået for selve produktionen og sørget for, at produkterne nåede sikkert frem til familier som jeres.

Vi har i mere end 15 år arbejdet med tekstiler helt ind til den mindste tråd. Gennem alle årene har vi drevet vores egne fabrikker i Polen, hvor vi har fulgt processen fra den første rulle stof til det færdige produkt. Vi har set tingene blive til, mærket kvaliteten mellem hænderne og personligt sikret, at alt levede op til vores krav, før det blev sendt afsted.

En ambition om ordentlighed

Da vi fik muligheden for at føre Hush Little One videre, var vi ikke i tvivl. Vi ville skabe en fremtid for brandet, hvor ordentlighed er kernen i alt. I oktober 2025 åbnede vi derfor vores nyrenoverede fabrik i Polen. Det er her, vi lægger vores energi og omtanke hver eneste dag.

Vi har indrettet fabrikken med fokus på trivsel, natur og genvækst i lokalerne. Vi tror på, at de ting, der skal skabe tryghed i jeres hjem, skal skabes af mennesker, der selv har det godt. Samtidig drives produktionen af 75% grøn energi, og vi har integreret genbrugsmaterialer i selve bygningen. Det gør vi, fordi vi selv er forældre og ønsker at passe på den verden, vores børn vokser op i.

Det, vi lægger over vores egne børn

Siden 2017 har vi arbejdet med tyngdeprodukter og set, hvordan de giver ro, når natten føles lang. Vi ved, hvor meget det betyder for en familie at finde den tryghed, der giver søvnen tilbage. Den erfaring tager vi med os i hver eneste beslutning.

Vi bruger aldrig et materiale, vi ikke selv har fuld tillid til. Hvis det ikke er godt nok til vores egen familie, sender vi det heller ikke ud til jeres.

Fra vores familie til din

For os handler det ikke om store ord, men om at lave noget, der føles rigtigt. Vi bygger videre på de principper, vi altid har arbejdet efter: god kvalitet, ærlighed og produkter, der er skabt til at blive brugt i en rigtig hverdag.

Vi er hænderne bag produkterne, og vi er her for at sikre, at I fortsat kan få de små øjeblikke af ro og tryghed tilbage i jeres hjem. Det er det, der driver os.

Tak fordi I læser med – og tak fordi I lukker os ind i jeres hverdag.

Else & Ulrik