Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Sådan blev vi Hush Little One

Sådan blev vi Hush Little One
Hush Little One

Sådan blev vi Hush Little One

Skrevet af Sara Baudtler, founder og CEO Hush Little One.


Da vi blev forældre første gang, var det til en lille gut med en hård start på livet.

Indlæggelse og undersøgelser påvirkede Xanders tillid til verden og gjorde det svært for ham at finde ro. Det kunne tage flere timer for ham, at give sig hen til søvnen, og når han endelig sov, var det med opvågninger hver 30-60 minutter. For ikke at tale om gråden..

Vi prøvede ALT! Fra behandlinger til hjælpemidler. Kiropraktor, zoneterapi, soveposer, kugle- og kædedyner og meget andet. Terapeuter vi før ikke anede fandtes, troede vi pludselig var svaret på bønner.

Noget virkede kortvarigt, og andet slet ikke.

Søvnmanglen var intet mindre end altødelæggende. Det gik ud over vores parforhold, vores sundhed for ikke at tale om vores sociale liv som stort set var ikke eksisterende. Alligevel var det allerhårdeste, at vi ikke kunne give vores baby den ro, som vi så inderligt ønskede for ham.


Følelsen af at fejle som forældre gjorde ondt i os begge

Da vi var løbet tør for ting at give et skud, og ikke mindst penge, kom ideen til vores tyngdedyne. Jeg husker det klart og tydeligt; det var en søndag i 2018 og vejene var dækket af sne. Jeg nåede med nød og næppe at sy dynen færdig til sengetid.

Da Xander fik sin nye tyngdedyne over sig, faldt der en ro over ham, som jeg ikke havde oplevet før. Samme nat sov han længere søvnstræk og når han vågnede, var han lettere at få tilbage i søvnen. Sådan gik det også natten efter, og natten efter og…

En nat mange uger efter slog det mig; den her dyne er ikke kun for os! Den skal ud i verden og hjælpe en masse andre trætte familier som os!


Sådan blev det startskuddet til Hush Little One

To år gik der, med udvikling og test, materialevalg og systuer, opture og nedture før vi i 2020 kunne sælge den allerførste tyngdedyne fra vores webshop

Meget er sket siden da, men vores brændende ønske om at sætte fokus på den trygge søvn, og hjælpe familier til større trivsel gennem søvnen, er uændret.

Og det er med stolthed at vi nu kan sige, at vores tyngdedyne har hjulpet tusindvis af børnefamilier med at finde ro i søvnen.

Det er også med stor glæde, at vi forsat donerer tyngdedyner til kommunale udlånsordninger, så familier i samme situation som vi var, ikke skal vente helt så lang tid på at få hjælp.

Senere er vores smukke dynebetræk og unikke Multinest kommet til, og vi glæder os helt vildt til at designe og producere endnu flere produkter til den trygge søvn i fremtiden.

Fordi vi ved hvor vigtigt det er med ro i søvnen, ikke kun for baby, men for hele familiens trivsel.

Læs mere

Søvnjordemoderens tanker om tyngdedyner til småbørn

Søvnjordemoderens tanker om tyngdedyner til småbørn

Jeg hedder Karen, og jeg arbejder til daglig som søvnvejleder under navnet soevnologen. Jeg er også uddannet jordemoder og Børnesundhedsvejleder. Til daglig driver jeg instagram profilen @modersoe...

Læs mere
7 situationer hvor Tyngdedynen kan gøre en forskel

7 situationer hvor Tyngdedynen kan gøre en forskel

Herhjemme er der særligt syv situationer, hvor tyngdedynen har gjort en stor forskel for os og vores to drenge. Mon ikke at du kan nikke genkendende til et par stykker?

Læs mere