Måske du er interesseret i?

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Måske du er interesseret i?

Bemærk: denne dato gælder ikke forudbestilte produkter

Total

Populære søgninger

TyngdedynerSamkøbMultinest

Skrevet af Sara Baudtler, founder og CEO Hush Little One.


Kapok - Alt du skal vide om fiberens egenskaber og fordele

Er du på udkig efter et naturligt og bæredygtigt materiale til dit mindste gul, så er kapok et oplagt valg. Denne vidunderlige naturfiber har en række unikke egenskaber, der gør den til et fantastisk valg for dig, der foretrækker at købe allergivenlige, antibakterielle, åndbare og slidstærke produkter til din guldklump.

Hos Hush Little One er vi stolte af at udvikle produkter, heriblandt sengerande, der er fyldt med den silkebløde og allergivenlige fibre. Er du nysgerrig på, hvad kapok er, hvilke egenskaber materialet byder på, og hvorfor produkter af kapok er gode for dit barn, så læs med herunder.

Hvad er kapok?

Kapok er en naturlig fiber, der stammer fra frøkapsler på et særligt træ, kaldet kapoktræet (Ceiba pentandra), som vokser vildt i tropiske egne i Sydamerika, Østafrika og Asien.

Disse frøkapsler indeholder små, luftfyldte fibre, som høstes og forarbejdes til et blødt, isolerende og vandafvisende materiale. Kapokfibrene er helt unikke, da de består af op til 80 % luft, hvilket giver dem en særlig lethed og fremragende evne til at regulere temperatur og fugt.

Læs om kapokkens mange egenskaber i de kommende afsnit, og bliv klogere på, hvorfor kapok er et hit hos småbørnsforældre:

 

1 Kapok er ideelt for allergiske børn og effektivt til forebyggelse af allergi

For mange er kapok et sandt vidundermateriale, da det er særdeles allergivenligt. Kapok indeholder naturlige bitterstoffer, som gør det umuligt for husstøvmider at trives i materialet. Dette betyder, at kapok produkter er et oplagt valg til børn, der døjer med allergier eller andre følsomheder over for støvmider og bakterier. Dit barn kan nyde en sund og uforstyrret nattesøvn, uden at skulle bekymre sig om ubehagelige reaktioner. Kapok produkter er også et godt valg til forebyggelse af allergi hos småbørn.

 

2 Kapok er et miljøbevidst materialevalg

Kapok har endnu en stor fordel - nemlig at det er et yderst bæredygtigt og miljøvenligt materiale. Produktionen af kapok kræver ingen fældning af træer, da fibrene høstes direkte fra kapoktræernes frøkapsler. Derudover anvendes der hverken pesticider eller andre kemikalier i dyrkningen eller forarbejdningen af kapok. Det er derfor et naturligt og CO2-neutralt alternativ til mange andre materialer såsom bomuld - endnu en god grund til, at du skal købe produkter af kapok til din elskede søn eller datter.

 

3 Kapok isolerer godt og er svedtransporterende (= bedre nattesøvn for dit barn)

Kapokfibrene har en unik evne til at regulere temperatur og fugt, hvilket gør dem særligt egnede til produkter, der skal skabe et behageligt sovemiljø for de mindste i familien.

Materialet er både isolerende og svedtransporterende, hvilket betyder, at det holder på varmen, når det er koldt, samtidig med at det effektivt leder sved væk fra kroppen om natten. Dette gør kapok til et oplagt valg til dyner, puder og madrasser til børn, hvor en stabil og behagelig temperatur er essentiel for en god nattesøvn for barnet.

Kapok egner sig desuden godt til sengerande, hvorfor vi har brugt materialet til netop vores sengerande.

 

4 Kapok er antibakterielt

En yderligere fordel ved kapok er, at det er naturligt antibakterielt. Da materialet ikke optager fugt, kan bakterier ikke trives i produkter, der indeholder kapok. Dette er ikke blot en værdifuld egenskab for børn med allergi, men for alle, der sætter pris på et rent og sundt sovemiljø. Kapok produkter holder sig derfor friske og lugtfri i lang tid, hvilket sparer dig for både tid og besvær som forælder.

 

5 Kapok er 100 % økologisk

Hvis du lægger vægt på at købe bæredygtige og økologiske produkter til din søn eller datter, vil du glæde dig over, at kapok er 100 % naturligt og økologisk. Produktionen af kapok involverer hverken brug af pesticider, sprøjtemidler eller andre kemikalier, da fibrene høstes direkte fra træerne. Det er derfor et af de mest miljøvenlige materialer, du kan vælge til dit hjem.

 

Det er sund fornuft at købe kapok produkter til børn

Når man tager alle kapokkens fantastiske egenskaber i betragtning, er det oplagt at vælge dette naturmateriale, når man skal investere i nye produkter til sine børn i form af f.eks. en sengerand. Kapok er allergivenligt, bæredygtigt, temperaturregulerende og antibakterielt - alt sammen egenskaber, der bidrager til et sundt, komfortabelt og miljøvenligt sovemiljø til glæde for børn og forældre.

Hos Hush Little One sætter vi en ære i at udvikle kvalitetsprodukter, der skaber den bedste søvnoplevelse, og kapok er et af vores absolutte yndlingsmaterialer. 

×

Vi har lavet en "Dark mode" feature, der ikke generer dine øjne.
Du handler ikke alene som forældre i aften hos Hush Little One🤎.

Dark Mode