Erfaringer med børn og søvnudfordringer i almen praksis

Skrevet af Maria Schultz Appelt, børnefysioterapeut

Mit navn er Maria Schultz Appelt. Jeg er selvstændig privatpraktiserende børnefysioterapeut gennem 15 år og indehaver af Instagramkontoen @boernefysioterapi. Her deler jeg hver dag viden om babyer og børns motoriske udvikling med mine mange tusinde følgere.

I min hverdag ser jeg børn i alderen 0-7 år på almenområdet. Forældrene kommer på eget initiativ eller bliver henvist af deres sundhedsplejerske, egen læge eller kiropraktor. De fleste henvender sig pga. plagiocephali, brachycephali, forsinket motorisk udvikling eller motorisk ensidighed. Hos rigtigt mange, er der en sekundær problematik, som er søvnproblemer.

Søvn er et emne, der fylder utroligt meget for småbørnsforældre i dag. Jeg oplever en stigende tendens til, at forældre ikke længere bare accepterer, at deres baby har uforklarlige søvnproblemer, ofte med betegnelsen ”kolik”. I dag har mange forældre ressourcer – både intellektuelt og økonomisk. Dette gør, at mange gerne bruger deres sparsomme, søvnberøvede kræfter på at vende hver en sten, for at forsøge at finde en løsning på søvnproblemet, frem for passivt at acceptere deres ”skæbne” som forældre til et barn med kolik.

”Søvn er et emne, der fylder utroligt meget for småbørnsforældre i dag. Jeg oplever en stigende tendens til, at forældre ikke længere bare accepterer, at deres baby har uforklarlige søvnproblemer, ofte med betegnelsen ”kolik””.

Denne tendens kan man have delte meninger om. På den ene side, tager det muligvis tid og fokus væk fra at finde ro, og dermed måske bedre søvn, i hjemmet. På den anden side, så finder flere rent faktisk nøglen til lige netop deres barns søvnudfordring - og de vil nok alle sige, at det var det hele værd. 

Som fagpersoner skal vi lytte

Det overrasker mig ofte, hvor udtalte søvnproblemer er i nogle familier. Ofte kan jeg reelt ikke forstå, at forældrene stadig holder sig oprejste, når jeg har hørt deres historie. 

”Det overrasker mig ofte, hvor udtalte søvnproblemer er i nogle familier. Ofte kan jeg reelt ikke forstå, at forældrene stadig holder sig oprejste, når jeg har hørt deres historie”.

Fælles for dem er desværre ofte, at de ikke har følt sig hørt de steder, de har bedt om hjælp. Dette er sikkert ikke på grund af uvilje eller en mangel på viden hos sundhedspersonale omkring spædbørn, men nok i højere grad et udtryk for den høje kompleksitet, der er omkring spædbørns søvnproblemer. Det kan være meget svært at finde frem til, hvorfor et lille barn ikke vil sove, så det kræver stor tålmodighed, samt at man har tid til at tage forældrene i hånden og sammen lægge en plan. 

I min praksis sætter jeg, sammen med forældrene, rammerne for, hvor lang tid, jeg bruger på det enkelte barn. Dette er naturligvis en kæmpe fordel i tilfælde med stor kompleksitet. Her kræver det, at man giver sig god tid og lytter til, hvordan mor og far har det - og ikke mindst forsikrer dem om, at de gør det godt.  

Motorisk uro

Noget af det, jeg ser mest i min hverdag på klinikken, er babyer med så stor motorisk uro, at det er et betydeligt problem for søvnen. Det er babyer, som har svært ved at falde i søvn og/eller konstant vækker sig selv, fordi arme og ben søger stimulus fra sengen ved at bevæge sig kraftigt. Ofte er dette en måde for baby at opnå et proprioceptivt input fra sengens underlag og kanter. I disse tilfælde instruerer jeg forældrene i, hvordan de kan stille denne proprioceptive ”sult” i løbet af de vågne timer. Jeg tager altid udgangspunkt i det enkelte barn, men tiltagene indeholder som regel også vestibulær og taktil stimulering. Ved især de helt små babyer, er mit vigtigste råd, at få helt ro på derhjemme og prioritere hud-mod-hud-tid hos mor og far. 

”Noget af det, jeg ser mest i min hverdag på klinikken, er babyer med så stor motorisk uro, at det er et betydeligt problem for søvnen”.

Øreproblemer og reflux

Jeg ser ofte babyer med dårlig søvn, der især skriger, når de kommer ned i vandret stilling. Her vil jeg altid spørge grundigt ind til faktorer, der kunne pege i retning af væske på ørerne og/eller (silent) reflux. Der findes heldigvis gode behandlingsmuligheder for disse to ting.

Samarbejde med egen læge

Af og til ser jeg også mere komplekse tilfælde i klinikken, hvor jeg skriver epikrise tilbage til egen læge, fordi noget bekymrer mig. Dette kan fx være mistanke om sygdom, CP, syndromer, eller hvis jeg oplever en baby, der viser tegn på at have smerter. Meget højfrekvente og hyppige skrig vil altid få mig til at inddrage lægen. Dette tværfaglige samarbejde synes jeg, er utroligt vigtigt. Jeg synes naturligvis, det kan være svært at være den, der åbner snakken, om at noget kan være “galt” med en baby, da det er noget af det mest skræmmende, man kan fortælle forældre. Det er bare så vigtigt at turde gå ind i det, hvis man har en fagligt begrundet mistanke. De gange, jeg har oplevet at skulle sætte mig ned og nænsomt forklare forældre, hvorfor jeg gerne vil have deres samtykke til at kontakte deres læge, mens jeg balancerer på et knivsæg mellem beroligende ord og alvor, har jeg oplevet mere lettelse end modstand. Når der er noget mere alvorligt på spil, hvilket heldigvis er meget sjældent, så er det oftest sådan, at mor og far allerede har en mavefornemmelse, der har fortalt dem det længe. 

”Når der er noget mere alvorligt på spil, hvilket heldigvis er meget sjældent, så er det oftest sådan, at mor og far allerede har en mavefornemmelse, der har fortalt dem det længe”.

Tungebånd

En, i disse år, meget omdiskuteret grund til søvnproblemer er stramt tungebånd (ankyloglossi). Jeg oplever en uenighed omkring vigtigheden af tungebåndsvurderinger og et eventuelt medfølgende klip (frenotomi) i vores faggruppe. Samtidig oplever jeg en stor efterspørgsel og nysgerrighed på dette emne fra forældrene. Jeg har en ret pragmatisk tilgang, når det kommer til stramt tungebånd, hvor jeg anerkender, at det er et reelt problem, og at nogle børn skal have klippet tungebåndet, for at være eller komme i trivsel. Det har jeg set adskillige eksempler på i min praksis. Men jeg synes på den anden side, også, at det er vigtigt at passe på, at et tungebåndsklip ikke bliver et slags fata morgana for disse familier, som af og til er tæt på desperate. Der findes mange ting, man kan og bør prøve af først, hvis en baby scorer relativt højt på TABBY* (dvs. der er ikke stor indikation for klip). Scorer en baby, med betydelige trivselsproblemer, derimod lavt på TABBY, så anbefaler jeg, at de tager til Øre-næse-hals-læge (ØNH-læge). Jeg giver dem min vurderede TABBY-score med i hånden, så de kan give dette til ØNH-lægen. De fleste danske ØNH-læger er uddannet i at vurdere stramme tungebånd og tilbyder også gerne et klip. Jeg har ikke oplevet at sende en baby til ØNH-læge med en TABBY-score på under 5, som ikke er blevet tilbudt et klip. Jeg ønsker dog mere viden på området, så vi kan blive endnu dygtigere til at opdage de babyer, der har brug for et klip.

”Men jeg synes på den anden side, også, at det er vigtigt at passe på, at et tungebåndsklip ikke bliver et slags fata morgana for disse familier, som af og til er tæt på desperate”.

Mor i en SoMe-verden

Der findes også en lille gruppe af forældre, der kontakter mig med den overbevisning, at deres baby er “unormal”, fordi han eller hun, fx som 3-4 måneder gammel, endnu ikke sover igennem natten. Dette er naturligvis netop helt normalt for en så lille baby, men alligevel oplever jeg en stigende tendens til, at forældre forventer urealistisk god søvn urealistisk tidligt. Det har undret mig, og derfor har jeg nogle gange spurgt ind til det. Flere gange har mødre svaret, at de sociale medier er med til at få dem til at tænke, at det er normalt at sove igennem tidligt.

Vi lever i en tid, hvor sociale medier er en stor del af vores tilværelse. Her kan vi følge med i hinandens liv på godt og ondt… Men nok mest på godt! 

Det kan være utroligt sårbart ikke at have den ”perfekte” barsel med det ”perfekte” barn i en verden, hvor alle andres perfekte Instagram-barselsliv bliver serveret ufiltreret til én i telefonens lysskær midt om natten. Ens egen ønskebaby, har måske vist sig at være lidt anderledes end de babyer, man ser, der konstant portrætteres smilende og fredeligt sovende, mens mor er på café. Det var måske netop det Instagram-venlige barselsliv, man glædede sig til, da man sad med telefonen på den store mave nogle måneder tidligere. 

Om dagen, når denne samme ønskebaby så er nyvasket og ligger i det helt rette lys i et hjørne af stuen, hvor der tilfældigvis ikke er rodet, bidrager man så måske endda selv, på sin egen Instagramkonto, til at en anden sidder i samme telefonlysskær den følgende nat. Sådan skabes stille og roligt en generation af mødre (og fædre), der tror, de gør det dårligere end alle andre. 

”Ens egen ønskebaby, har måske vist sig at være lidt anderledes end de babyer, man ser, der konstant portrætteres smilende og fredeligt sovende, mens mor er på café”.

Det er vigtigt, at vi som fagpersoner, kender forskellen på helt almindelig afbrudt søvn hos en ellers veltilpas baby og søvnproblemer hos en baby og en familie i mistrivsel. 

Sidstnævnte skal høres og hjælpes. 

*TABBY: “Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool”. En systematisk metode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos børn med ammeproblemer, hvor der er mistanke om ankyloglossi.